I en fysiurgisk afbalancering bruger jeg følgende fremgangsmåde:
- Grundig ganganalyse - eventuel også hvor din hest vises i longe eller under rytter
- Palpering - jeg mærker din hest igennem og lokaliserer spændinger og udfordringer
- Afbalancering hvor forskellige teknikker anvendes
- Udstrækningsøvelser
- Opfølgende ganganalyse
- Eventuelle øvelser til dig og din hest samt vurdering af efterfølgende opfølgning
Jeg hjælper din hest med afspænding og øget bevægelighed gennem forskellige teknikker, og min værktøjskasse består af følgende grundelementer:
- Massage og blødvævsmobilisering
- Kranio Sakral Terapi
- Ledmobilisering
- Laserterapi
Massage er min grundsten i fysiurgisk hesteterapi. Gennem massage får jeg løsnet muskelspændingerne, blødgjort muskulaturen og hjulpet din hest med at frigive affaldsstoffer. Selv små muskelspændinger kan have betydning for din hests bevægelse og præstation. Netop derfor kan massagen i sig sev gøre en stor forskel. Jeg bruger ofte massagen i kombination med følgende teknikker:
Kranio Sakral Terapi er en meget blid teknik, som langt de fleste heste tager rigtig godt imod. Især de sensitive heste.
Med kranio sakral terapien påvirkes kranieknoglerne og korsbenet, som det primære, men teknikkerne kan bruges overalt på kroppen. Jeg arbejder med meget blide stræk og tryk, som afspænder knoglerne i forhold til hinanden, og som også har en afspændende effekt på muskler, sener og ledbånd.
Ledmobilisering indbefatter meget blide teknikker, hvor jeg igennem bevægelse af hestens knogler og led, kan afhjælpe låsninger eller nedsat bevægellighed i led. Ved større problemstillinger henviser jeg til dyrlæge.
Laserterapi er også en effektiv terapiform, som virker smerte- og inflammationsdæmpende. Gennem laserterapi sendes en speciel type lys ind i cellerne, og når laserlyset rammer de celler som ikke arbejder optimalt, optimerer kroppen dens egen udrensnings- og helingsproces.
Kontakt mig på tlf. 23 34 60 93
Din hest er unik, men uanset race, og hvad du bruger den til, er anatomien hos alle heste vigtig.
Du skal passe på din hest, og sørge for, at dens muskler og skelet har det godt. Du træner din hest for at styrke den og for at lære den nyt, men ind imellem opfører den sig måske ikke, som du ønsker. Der kan være sket noget på folden, i stalden eller under ridningen, som giver ubalancer i hestens system og bevægemønster. Din hest har ligesom dig brug for at få kroppen tilbage i balance og få afspændt de ømme muskler.