Hvad er Totum kropsterapi?

Totum kropsterapi er en komplementær behandlingsform, som tager udgangspunkt i forbindelsen mellem krop og psyke og i det hele menneske. Det fysiske og psykiske hænger nemlig uløseligt sammen. Fysiske udfordringer eller smerter kan påvirke din psykiske tilstand og omvendt. Helt simpelt fortalt, betyder det, at hvis du ikke har det godt psykisk, sætter det sig som smerter eller spændinger i din krop. Omvendt kan fysiske smerter påvirke din psykiske tilstand. Kropsterapi kan hjælpe din krop til at restituere og helbrede sig selv.
Med Totum kropsterapi vil du opleve en større grad af frihed i krop og sind.

Hvilke metoder bruger jeg?

I Totum kropsterapi kombinerer jeg forskellige metoder, blandt andet dybdegående massage, pulsering, akupressur, zoneterapi, milde ledmobiliserings- og ledfrigørelsesteknikker, udstrækningsøvelser, guidet vejtrækning. Jeg kombinerer ofte med reiki healing alt efter hvad netop din krop har brug for.

Hvornår har du brug for Totum kropsterapi?

I princippet kan alle have gavn af en behandling. Det gælder uanset om du er udfordret fysisk eller psykisk,  da Totum altid vil sætte dig i bedre i kontakt med din krop. 

Herunder har jeg lavet en liste med forskellige problematikker, hvor Totum kropsterapi kan hjælpe:

  • Muskelspændinger
  • Anspændthed
  • Stress
  • Angst
  • Depression
  • Ledsmerter
  • Søvnproblemer
  • Fysiske skader
  • Migræne

Totum Kropsterapi behandlinger

Behandlingen varer ca. 50 min.

Jeg arbejder med at løsne din krop ved hjælp af pulserende bevægelser, akupressur og ledfrigørelse af nakke og ryg. 

Du vil under en behandling opleve, at hvor der før kunne være spændt, kommer der efterfølgende en følelse af plads til bevægelse og liv. Du vil opleve større kontakt til kroppen og kunne bruge den til at rumme dét, der måske før føltes overvældende.

Én behandling koster kr. 600,-

Hvor lang tid skal der gå mellem hver behandling?

Det er meget individuelt og afhænger af den enkelte og aftales derfor individuelt. Efter en behandling arbejder kroppen videre med de processer, der er blevet sat igang på briksen. Den skal derfor have tid til at hele og restituere før en ny proces sættes igang og dette kan være meget individuelt. 

Hvad kan jeg forvente efter behandlingen?

Reaktionen på en behandling er forskellig fra person til person, og fra behandling til behandling. Du kan nogle gange opleve kroppen føles tung og afslappet, og andre gange let og fuld af energi. Eller du kan opleve, at følelserne kan blive påvirket, fx. let irritable eller mere nærværende.